Naturen langs (noget af) Hærvejen

Oplev naturen ved Hærvejen fra Kollemorten til Hundshoved – ved hjælp af billeder og korte beskrivelser


Du kan overnatte i Kollemorten Krat – i telt

Der er flere muligheder for overnatning, i det område jeg primært koncentrerer mig om her på siden.

Der er flere shelterpladser, men også lidt mere primitive muligheder, i form af teltpladser, hvor der ikke kan bestilles plads, men hvor man møder op, og håber der er plads til endnu et telt.

Et at disse steder ligger i Kollemorten Krat, men kig ud over markerne, tæt på Øster Nykirke Kirke, som er Danmarks højest beliggende kirke, med 130 meter over havet.

Her går Hærvejen tæt forbi kirken, og er et fantastisk udgangspunkt for et godt kig ud over landskabet, hvor der også er en aktivitetsrute i Kollemorten Krat, hvor du kan lave diverse øvelser, få pulsen lidt op, og ned igen ved de 12 forskellige poster rundt i krattet.

Overnatningsmuligheden kan du læse mere om på “ud i naturen”, hvis du søger efter Kollemorten Krat teltplads, hvor du kan se der er plads til 2-3 telte, jeg tror dog godt der kan være et enkelt mere – så fortvivl ikke, hvis du ser et par stykker, når du nærmer dig.

Når du er på teltpladsen, kan du ud over at gå en tur i Kollemorten krat, også tage lidt væk, til Gudenåens udspring, Tinnet Krat, Rørbæk sø og måske til Odderbæk ruterne, som også ligger lige i nærheden, faktisk vil jeg påstå, at du sagtens kan få et par dage til at gå i området, mindst.

Se lidt billeder fra området herunder


Horsbjerg plantage – et besøg værd

Når man først kommer igang med at vandre, tænker jeg mange har det som mig og min mand, man bliver nysgerrig, og vil gerne finde nye ruter, måske med hjælp fra forskellige vandregrupper på de sociale medier.

Vi har dog valgt at udforske vores eget lokalområde, hvor der er meget skov, og dermed skovveje, stier, og ruter, som vi ikke har benyttet så meget.

Denne tur, kan man starte ved Øster Nykirke Kirke, eller på Lindet Kratvej, hvor der er en lille parkeringsplads.

Starter man ved Øster Nykirke, skal man gå via ruren bag kirken, ud over marken, og ned til Lindet Kratvej, hvor man ellers ville dreje til højre op over bakkerne.

Fra parkeringspladsen er man allerede på Lindet Kratvej, og er klar til turen.

Man går ad Lindet Kratvej mod venstre, når man kommer ned fra Øster Nykirke stien, og følger Horsbjergvej, til højre, når man kommer til den.

Horsbjergvej er en lang meget lige vej, og man skal bare fortsætte derudaf, indtil man kommer til en lille stander i venstre side af vejen, hvor der er foldere for Odderbæk vandløbslaug’s spor i landskabet, her kan du snuppe en folder, og ellers skal du følge stien, som går lige overfor standeren med foldere, det er den gamle jernbane, som har gået her, fra Thyregod til Kollemorten, Vonge og Horsens.

Det er blå rute, som følges ind i plantagen, i et fantastisk område hvor der er helt stille og masser af indtryk fra skoven, markerne og mulighed for at se forskellige dyr som der er masser af i området.

Når du kommer til enden af blå rute, skal du ad Lindet Kratvej igen, til højre (ikke til venstre, som blå rute beskriver) – vi skal retur til vores udgangspunkt, enten ved den lille parkeringsplads på Lindet Kratvej, eller til Øster Nykirke Kirke, som ligger og knejser på bakketoppen.

En tur på lige omkring 8 km, som bestemt kan anbefales.

Da vi gik turen, var vi så heldige af se en hugorm, der lå og solede sig, vi tog et par billeder, og lod den ligge i aftensolen.


På tur i lokalområdet hver dag….

Coronaen er over os, vi skal blive hjemme, arbejde hjemme, ikke se nogen, købe ind alene, i det hele taget passe på os selv, og hinanden, hvilket er helt fair i denne tid.

Men heldigvis har naturen ikke corona, så den bruger vi flittigt for tiden.

Faktisk har vi aftalt, min mand og jeg, at vi skal ud at gå hver dag når jeg er færdig med mit arbejde (hjemmefra) – hvor vi skiftes til at bestemme hvor vi skal gå.

Det skal være en tur i naturen, og kunne da godt være i byen, men nu bor vi altså i en meget lille flække, som vi hurtig kan gå rundt i, og ikke giver så meget mening på daglig basis.

Så vi tager varmt tøj på, vandresko eller gummistøvler, har en pandelampe med, og kører ud til et nyt sted hver dag.

Indtil videre er det da blevet til nogle stykker, da vi har gået hver dag i år, men først startet på denne ide for godt en uge siden, men det virker faktisk meget godt, og er lidt sjovt, da vi ikke altid fortæller ruten, inden vi går den, men ser den undervejs.

Turene er typisk på 3-5 km, og oftest ikke på landevej, da det er sidst på eftermiddagen, og faktisk ret mørkt, når vi er retur ved bilen igen.

Du kan se diverse billeder fra turene herunder, alle her fra området – det gælder bare om at komme ud, også lige nu, da der er sne, hvilket er til glæde for de fleste.

God tur ud i naturen, som er en god ven i disse tider.


Jubii, der kom sne !!

Nytåret 2020/2021 er speciel på mange måder, da Covid-19 sætter sig præg på hvordan nytåret kan fejres, under hensyntagen til forsamlinger, nærhed og i det hele taget det at holde fest.

Vores nytår var stille og rolig, og ikke anderledes end det ellers ville have været, vi var 5 personer, så ingen problemer i det.

Nu vi er ved det specielle, så kom der jo sne d. 31. december, faktisk helt fra morgenen af, og resten af dagen sneede det, mere eller mindre, og det blev liggende, selvom det faktisk er lige omkring frysepunktet.

Sneen lyser op, og giver lyst til at komme ud, hvilket vi har været i dag, 1. januar 2021.

Turen gik til Øster Nykirke Kirke, som ligger tæt på Kollemorten krat, og flere ruter, som dog kan være lidt svære at se her i sneen, men vi kender jo ruterne, og tænker egentlig ikke så meget over om vi går på den ene, eller den anden rute.

I dag blev en kombination af rød og gul rute, lidt under 4 kilometer, med masser af billeder af et snedækket landskab.


Øster Nykirke kirke – knejser i vinden – flot ser det ud.

Skal en vandretur have et formål ? – nej det synes jeg ikke, vi har ofte ikke andet formål end at komme ud i naturen, der hvor vi så ofte kommer, se forandringerne i løbet af året, se det gamle træ, som næsten er væltet – står det endnu, eller er det sunket til jorden.

Dagens sidst på eftermiddagen-tur, gik til Øster Nykirke kirke og naturen i dette skønne område.

Skylder måske lige at fortælle lidt om Øster Nykirke Kirke, som ligger højt langs Hærvejen, faktisk er det Danmarks højest beliggende kirke, med 127 meter over havet.

Jeg har “stjålet” denne beskrivelse fra Visit Vejle i citat:

“Øster Nykirke eller Sct. Peders Kirke ligger på toppen af højderyggen, som Danmarks højest beliggende kirke, 127 meter over havet. Stilretningen er romansk. Kirken er bygget i 1150-1200 som valfartskirke til Sct. Peders Helligkilde, hvis vand mentes at have en helbredende kraft. 

Tårnet er bygget til i sengotikken og var oprindeligt 12 meter højere end i dag. Et tympanon (gavlfelt) er kirkens fornemste klenodie. Altertavle og prædikestol er fra 1632 og rigt udsmykket med scener og figurer fra Bibelen. Sagnet fortæller, at de er skåret af en blind billedskærer fra Vonge. Kirkeklokken er fra 1438.

Kilden kan man se lige øst for kirken som en lille brønd omgivet af en kopi af en middelalderlig brøndkumme.

En gammel vejsten står ved en skillevej lidt syd for kirken. Med årstallet 1856 og stednavnene Colding og Vester Mølle fortæller stenen om Hærvejens betydning op i midten af 1800-tallet.”

Vi går ofte ruterne den samme vej rundt, så i dag går vi “omvendt”, hvilket gør at man ser andre ting, dog uden at jeg lige kan udpege noget jeg ikke har set før.

Turen starter nord for kirken ud over markerne, hvor afmærkningen ikke er helt optimal, men man skal op over bakketoppen, og finde lågen som giver adgang til Kollemorten krat – det lader sig sagtens gøre.

Undervejs knipses der masser af billeder, for motiver er der altid masser af, det gælder bare om at tage sig ro til at finde dem, gå ned i knæ, trykke på aftrækkeren og nyde synet af motiverne når man kommer hjem

Undervejs er vi heldige, der er små blåbær, ikke mange, men det smager herligt, så det kan bestemt anbefales at kigge godt efter – men der er lige nu, for sæsonen er snart forbi hvad det angår.

En helt anden ting er flåter, dem er der også masser af, så hold lige øje når du kommer hjem, der kan kravle nogle små krabater rundt, som hægter sig fast i dig – det er bedst at fjerne dem inden det sker.

Herunder ser du nogle billeder fra turen:


Med udgangspunkt Øster Nykirke Kirke

Det er lidt diset i dag, det ser ret koldt ud, og er faktisk ikke et vejr der lige nøjagtig indbyder til en tur i det fri, men det er jo påklædningen der gør hele forskellen, så på med hue, halstørklæde og vanter, samt naturligvis vinterjakken og et par gode sko – og af sted.

I dag var udgangspunktet Øster Nykirke Kirke, som er Danmarks højest beliggende kirke med 130 meter over havet.

Parkering ved kirken er nemt, og turen blev i dag udvidet en smule, da vi valgte at gå ad Hærvejen (mod Kollemorten) for at dreje ad Springbankevej, forbi Præstegården, for dernæst at dreje til venstre ad Lindet Kratvej, til Margrethehøj, hvor vi gik videre ad “gul rute” igennem noget af Kollemorten Krat og retur til kirken.

En tur på små 4 km, som bød på en masse skønne motiver og en del mudder på stien, så vi var glade for, at der stadig er frost i jorden.

Se billeder fra turen herunder:

Øster Nykirke_Kollemorten Krat 3,8 km (1)Øster Nykirke_Kollemorten Krat 3,8 km (2)Øster Nykirke_Kollemorten Krat 3,8 km (3)Øster Nykirke_Kollemorten Krat 3,8 km (5)Øster Nykirke_Kollemorten Krat 3,8 km (6)Øster Nykirke_Kollemorten Krat 3,8 km (7)Øster Nykirke_Kollemorten Krat 3,8 km (9)Øster Nykirke_Kollemorten Krat 3,8 km (10)Øster Nykirke_Kollemorten Krat 3,8 km (11)Øster Nykirke_Kollemorten Krat 3,8 km (12)Øster Nykirke_Kollemorten Krat 3,8 km (15)Øster Nykirke_Kollemorten Krat 3,8 km (16)Øster Nykirke_Kollemorten Krat 3,8 km (18)Øster Nykirke_Kollemorten Krat 3,8 km (21)Øster Nykirke_Kollemorten Krat 3,8 km (25)Øster Nykirke_Kollemorten Krat 3,8 km (26)Øster Nykirke_Kollemorten Krat 3,8 km (27)Øster Nykirke_Kollemorten Krat 3,8 km (33)Øster Nykirke_Kollemorten Krat 3,8 km (35)Øster Nykirke_Kollemorten Krat 3,8 km (36)


Hellig kilde ved Hærvejen (Skt. Peders)

Er man ved Øster Nykirke kan man lige så godt kigge en tur forbi Sankt Peders Kilde, som er lige nedenfor kirken.

Kilden er en “hellig-kilde” og har bedst virkning på Valborgs aften (30. april), eller Sankt Hans aften – det ser ikke ud af så meget, men i gammel tid havde den stor betydning – læs mere om kilden på opsatte standere.

Kilden er godt beskyttet af en fin "træ-ramme"

Kilden er godt beskyttet af en fin “træ-ramme”